Julen 2025 nærmer sig, og selvom mange webshops puster ud efter Black Friday travlheden, viser data noget helt andet: det er nu, du skal holde foden på speederen.
Ifølge Dansk Industris e-commerce tracker blev december 2024 årets største måned for online handel. Hele 87 % af danskerne handlede online i december, og forbruget toppede med 5,1 køb pr. dansker og et gennemsnitligt onlineforbrug på 2.143 kr.
Det var endnu højere end tallene i november – og et tydeligt tegn på, at julemåneden er en guldgrube for virksomheder, der forstår at engagere deres kunder på det rigtige tidspunkt.
Derfor handler julens kommunikation ikke kun om at sælge. Det handler om at være til stede, hjælpe, inspirere og skabe nærvær, når dine kunder er allermest aktive. Her er mobilkanalerne, SMS og nu også RCS, stærke værktøjer.
I denne artikel får du 12 konkrete idéer til, hvordan du kan bruge SMS og RCS i julen 2025 til at skabe både omsætning og relationer.
Klar til at skabe noget julemagi?

Hvorfor mobilen vinder i julesæsonen
Når kulden rammer, og vi pakker os ind i halstørklæder og huer, begynder forventningerne til juletiden for alvor at stige. Vi glæder os til hyggen, traditionerne og at finde de helt rigtige gaver. Men samtidig er december for mange en måned, hvor to-do listerne vokser, og hvor overskuddet hurtigt kan blive presset af travlhed og propfyldte indbakker.
Det er netop i den kombination, mobilkanalerne gør en forskel. En besked på SMS eller RCS lander direkte i hånden på kunden. Og når budskabet er relevant, timingen rigtig og værdien tydelig, fungerer beskeden som en lille genvej, der gør det lettere for kunden at handle, finde den rigtige gave, nå en vigtig frist eller opdage et godt tilbud.
Hvor en SMS leverer det hurtige overblik, kan RCS give et mere visuelt og inspirerende univers, der hjælper kunderne videre i deres juleindkøb. Sammen møder de kunderne der, hvor de aktivt søger hjælp og idéer.
Ifølge E-commerce trackeren blev næsten halvdelen af alle onlinekøb i 2024 foretaget via mobilen, og tendensen fortsætter. Det betyder, at mobiltelefonen er det sted, hvor julegavejagten foregår. Fra første idé til det sidste køb.
12 eksempler til julens kampagner
Julen er en tid for traditioner, men også for nye greb og friske ideer. Hvis du ikke tidligere har arbejdet med SMS marketing eller RCS marketing, er julemåneden et oplagt tidspunkt at komme i gang. Her er kunderne både købeklare, nysgerrige og meget modtagelige for relevant kommunikation.
Er du allerede vant til at arbejde med mobilkanalerne, er julen en god anledning til at finjustere, tænke anderledes og teste nye formater. Du kan skabe både salg, inspiration og nærvær – alt efter hvad din målgruppe har brug for.
Her har vi samlet 12 idéer til SMS- og RCS kampagner, der kan hjælpe dig med at engagere kunderne og skabe resultater i julesæsonen.
1. Juleudsalg
Juleudsalget er for mange kunder startskuddet på decemberhandlen. Det er her, de leder efter gode priser, hurtige beslutningsgenveje og inspiration til både gaver og egne ønsker. Med SMS og RCS kan du give dem en klar og let tilgængelig introduktion til udsalget, lige dér hvor de allerede befinder sig.
Brugt rigtigt bliver juleudsalgs-beskeder ikke endnu en kampagne i mængden, men en relevant påmindelse, der gør det nemmere at finde den perfekte gave til en god pris.
2. Julekalender
En daglig dosis juleglæde kan være lige det, dine kunder har brug for. Med en julekalender kan du invitere dem til at åbne en låge hver dag og få små tilbud, tips eller konkurrencer. Det skaber en naturlig kontakt i december og gør det nemmere for kunderne at finde inspiration og gode køb.
Julekalenderen behøver ikke være kompliceret. Det vigtigste er, at den er sjov og let at deltage i.
3. VIP-juleshopping
Julen er en tid, hvor du kan give lidt ekstra opmærksomhed til dem, der handler mest hos dig. En VIP-juleshopping invitation kan f.eks. give udvalgte kunder fordele, som resten af kundebasen først får senere: tidlig adgang til tilbud, særlige priser eller udvalgte produkter, der kun er tilgængelige i et begrænset tidsrum.
En personlig invitation kan være nok til at skabe en oplevelse af eksklusivitet. Det handler om at give dine bedste kunder følelsen af at blive set og belønnet.
4. Last minute shopping
Der er altid kunder, der er sent ude i december. For dem handler det om hurtige løsninger, klare frister og konkrete gaveidéer, der kan redde situationen. Her kan en kort besked være netop den hjælp, de mangler.
Giv kunderne et overblik over sidste frist for levering, muligheden for afhentning i butik eller et par udvalgte gaveidéer, der kan klares i sidste øjeblik. Det gør beslutningen lettere – og skaber tryghed i en travl periode.
5. Advent kampagner
Er en daglig julekalender for meget af de gode? Så er advent kampagner måske en oplagt mulighed for at skabe noget ekstra i december. En ny besked hver søndag kan minde kunderne om gode tilbud, inspirere til gavekøb eller give dem en lille fordel, der gør juletiden lidt sødere.
Du kan enten køre et nyt tilbud hver søndag eller bruge dagen som en anledning til at fremhæve særlige kategorier, gaveidéer eller eksklusive produkter. Det vigtigste er, at kunderne ved, at der kommer noget nyt og relevant hver søndag – det skaber glæde og forventning.
6. Gratis julegave med i købet
En lille ekstra julegave kan være en god måde at belønne kunderne på og gøre deres december lidt hyggeligere. Det kan være alt fra en julepynt, en prøvevare, en gavepose eller en lille snack, der følger med, når de handler hos dig i december. Det skaber både glæde og motivation for at gennemføre købet.
En sådan kampagne kan også være med til at skille dig ud fra konkurrenterne, fordi den giver kunderne en oplevelse af at få noget særligt med hjem – uden ekstra omkostninger.
7. Personlige gaveguides
Julen kan være overvældende, især når der skal findes og købes mange julegaver. Nogle kunder sidder fast i idéfasen og har brug for hjælp til at komme videre. Her kan en personlig gaveguide være en stor hjælp.
Ved at sende en lille håndfuld udvalgte gaveidéer – baseret på populære kategorier eller kundens tidligere køb – gør du beslutningen lettere. En god gaveguide skal ikke være lang; den skal være overskuelig og inspirerende, så kunden hurtigt kan finde noget, der passer.
8. Tabt-kurv med julemagi
Har du et tabt-kurv-flow? Hvad med at drysse lidt ekstra julemagi udover dine beskeder. December er en måned, hvor kunderne ofte kan blive afbrudt midt i købet – og hvor en venlig påmindelse kan være det lille skub, der får dem tilbage i kurven.
Du kan f.eks. tilpasse dine tabt-kurv beskeder med info om leveringsfrister, personlige gaveidéer eller muligheden for at få pakken frem inden jul. Det gør påmindelsen mere relevant og hjælper kunden videre, når tiden er knap.
9. Jule-events
Et juleevent er en god måde at skabe stemning og invitere kunderne tættere på dit brand. Det kan være alt fra en hyggelig shoppingaften i butikken til en online juleworkshop, en livestream eller et lille julemarked. Uanset format giver et event kunderne en oplevelse, de forbinder med dig – og som ofte fører til både salg og stærkere relationer.
En kort besked kan bruges til at invitere, minde om datoen eller dele et program, så kunderne nemt kan se, hvad der venter dem. I december kan det være netop den inspiration, der får dem til at dukke op.
10. Konkurrencer og give-aways
Julen er den perfekte anledning til at skabe ekstra engagement gennem en konkurrence eller en lille give-away. Du kan f.eks. udlodde et gavekort eller trække lod om et populært produkt blandt alle, der handler inden for et bestemt tidsrum. Det giver kunderne en sjov måde at interagere med dit brand, og skaber opmærksomhed i en måned, hvor mange virksomheder kæmper om pladsen.
Konkurrencer er en sjov måde at interagerer med dine kunder på, og de skaber engagement omkring dit brand. Du kan både lave konkurrencer online eller i din fysiske butik.
11. Efter-jule-salget
Dagene efter jul er ofte travle. Mange kunder skal bytte gaver, finde en anden størrelse eller købe noget, de ikke selv fik. Det gør perioden perfekt til en målrettet besked, der hjælper dem godt videre og samtidig fremhæver dit efter-jule-salg.
En besked med bytteinfo, åbningstider eller udvalgte tilbud kan gøre det lettere for kunderne at orientere sig. Det skaber både service og mersalg – uden at virke påtrængende.
12. Konkurrencer og give-aways
Mellem jul og nytår begynder mange også at kigge fremad. Det kan være alt fra at planlægge nytårsaften til at gøre klar til en frisk start i januar. Her kan en relevant besked hjælpe kunderne med idéer, produkter eller tilbud, der passer til overgangsperioden.
Det kan være pynt, outfits, køkkenudstyr, selvforkælelse, organiseringsprodukter eller noget helt femte.
Planlæg dine julekampagner på forhånd
December går hurtigt, og derfor kan det betale sig at have en plan for dine kampagner, inden julemåneden for alvor går i gang. Det handler ikke om at skabe et stort og komplekst setup, men om at forberede de vigtigste flows og kampagner i god tid.
Start med de beskeder, der vender tilbage hver eneste år som: tabt kurv, leveringstider, VIP-adgang og eventuelle advents- eller udsalgskampagner. Suppler derefter med et par manuelle beskeder, når der opstår muligheder hen ad vejen. På den måde sikrer du, at de vigtigste kontaktpunkter er dækket – også selv om december bliver travl.
I inMobile er det nemt at oprette dine kampagner og planlægge dem til udsendelse på bestemte tidspunkter. Så bliver intet glemt midt i den travle sæson.
Tips til at sende mobilkampagner i julen
Vil du gå en mere stress-fri juletid i møde? Når du arbejder med SMS og RCS i december, er det de små detaljer, der gør forskellen. Her er nogle enkle anbefalinger, der hjælper dig med at få mest muligt ud af dine kampagner denne jul.
#1 Timing
Timing er altid vigtigt, men særligt i december. Mange kunder handler om aftenen eller i forbindelse med særlige frister og tilbud, der udløber. Samtidig er det en måned, hvor der er mange events med familien. Overvej derfor både tidspunkt og dag, når du planlægger dine beskeder.
#2 Frekvens
Tænk over frekvensen. Det handler om relevans, ikke om at sende mest muligt. Bland faste flows med få, velvalgte kampagner, så du ikke overbelaster modtagerne.
#3 Tydelig CTA
Sørg for, at hver besked har en tydelig opfordring til handling. Det er vigtigt, at kunden ved, hvordan de skal reagere på din SMS eller RCS, hvis du vil øge engagementet. Det gør du f.eks ved at tilføje links i din SMS eller knapper i din RCS.
#4 Personalisering
Mobilen er en personlig kanal. Derfor bør dine budskaber også være personlige. Tal direkte til modtageren, og vær ikke bange for at bruge de data, du har til rådighed som fornavn, interesser for særlige produkter osv.
#5 Målretning og segmentering
Brug din data til at målrette dine kampagner mere præcist. Segmentér din kundedatabase baseret på adfærd, tidligere køb, demografi eller præferencer for at sende relevante tilbud til modtageren.
#6 Test og optimering
Før du planlægger dine julekampagner, er det en god ide at teste dine beskeder og tjekke, hvordan teksten ser ud, om dine links virker mm. Bruger du automations, så tjek at din trigger bliver korrekt aktiveret.
#7 Planlæg kampagnerne
Når du er klar med dit indhold, kan du gå i gang med at planlægge dine kampagner. Husk at koordinere med dine andre marketinginitiativer for en strømlinet kundeoplevelse. Planlæg eventuelt udsendelse i puljer, så din hjemmeside ikke bliver overbelastet.
#8 Måling og opfølgning
Det er altid en god idé at måle på dine kampagners effektivitet og analysere resultaterne. Se på åbningsrater, klikrater, og konverteringer for at forstå, hvad der virkede særligt godt, og hvad der kan forbedres til næste år.
Opsummering
Julen er en af årets vigtigste perioder – og også en af de mest travle. Derfor handler god kommunikation i december om at hjælpe kunderne, give dem overblik og gøre deres beslutninger lidt lettere. SMS og RCS er stærke kanaler til netop det. De lander direkte i hånden på de modtager, som selv har bedt om det (givet permission), og skaber et klart udgangspunkt for både inspiration, hjælp og køb.
Med de 12 idéer i artiklen kan du planlægge kampagner, der både skaber relationer og omsætning. Det behøver hverken være tidskrævende eller komplekst. Små, velvalgte beskeder kan gøre en stor forskel – især i en måned, hvor kunderne aktivt leder efter gode tilbud og lette løsninger.
Uanset om du allerede arbejder med mobilkommunikation eller først skal i gang, er julemåneden et oplagt tidspunkt at styrke kontakten til dine kunder og hjælpe dem godt gennem årets travleste handelsperiode.
Vil du dykke endnu mere ned i, hvordan du skaber engagerende og konverterende marketing beskeder? Så kan du læse videre i vores guide til den perfekte SMS.
FAQ: Julebeskeder
Start med at lægge leveringsfrister ind som faste milepæle i din kampagneplan. I december forventer kunderne tydelige beskeder om ”sidste chance” og alternativer som click & collect. Med SMS eller RCS kan du minde kunderne om de vigtigste datoer i god tid, så de handler i tide og undgår forsinkelser.
I de sidste dage før jul reagerer kunderne mest på praktiske beskeder: last-minute gaveidéer, afhentningsmuligheder, udvalgte bestseller-produkter og klare tidsfrister. Her fungerer en kort og handlingsorienteret besked langt bedre end større kampagner.
Hold beskederne relevante for kundens situation. En påmindelse om en leveringsfrist, en personlig gaveidé eller en gratis adventsgave opleves som hjælp – ikke som forstyrrelse. Segmentér efter adfærd, købshistorik eller anden kundedata, så du kun sender beskeder, der giver mening for modtageren.
I december er det de korte, konkrete budskaber, der bliver læst. Brug tydelige links, en klar call-to-action og et tidspunkt på dagen, hvor kunderne er aktive. Kombinér løbende flows med enkelte kampagner, så kunderne ser dine beskeder, når de allerede søger inspiration eller hjælp.

