< Tilbage
Lær hvordan du øger salget og engagementet med RCS kampagner og automations. Kom i gang med RCS marketing for e-commerce.

RCS til e-commerce: Sådan kan webshops bruge RCS til at øge engagement og salg

Senest opdateret: 

March 25, 2026

0 min læsetid

RCS giver webshops en ny måde at kommunikere med kunderne på mobilen. I stedet for rene tekstbeskeder kan du sende visuelle beskeder med billeder, karruseller, knapper og andre interaktive elementer direkte i kundens beskedapp.

I denne artikel ser vi på, hvordan RCS marketing kan bruges effektivt i e-commerce, hvilke use cases der fungerer særligt godt, og hvordan du kommer i gang.

Er du i tvivl om, hvad RCS er? Start med artiklen: Hvad er RCS?

RCS-besked med brandnavn, billede, tekst, CTA-knapper og produktkarrusel med klikbare kort.

RCS muligheder for webshops

For en webshop handler mobilkommunikation i høj grad om timing, synlighed og relevans. RCS samler netop det i ét format, der både er visuelt, interaktivt og tydeligt brandet.

Hvor traditionelle SMS beskeder er begrænset til at indeholde tekst og links, giver RCS mulighed for at præsentere dit indhold med billeder, video, karruseller, knapper og meget mere. Det gør det lettere at præsentere produkter, skabe interesse og guide kunderne videre i købsrejsen.

Det betyder, at beskederne ikke kun fungerer som hurtige notifikationer, men mere som en lille oplevelse i kundens beskedapp.

Kort sagt: RCS gør mobilkommunikation mere visuel, mere direkte og lettere at handle på.

Visuelle beskeder i beskedappen

Med RCS kan du vise dine produkter direkte i mobilbeskeden gennem billeder og video. Du kan endda indsætte flere elementer og lave karruseller. Det gør det lettere for modtageren at få et indtryk af dine produkter, før de klikker sig videre til webshoppen.

RCS-besked med billede, personlig tekst og CTA-knap til at se kollektionen.

Interaktive elementer

RCS giver dig mulighed for at bruge knapper, quick replies og andre interaktive elementer. Det gør det nemt for kunden at tage næste skridt – f.eks. se et produkt, gå til en kategori eller få mere information – med kun nogle få klik.

RCS-besked med karrusel der viser flere forskellige produkter samt produkttekster og knapper, hvor man kan gå direkte til produktet.

Verificeret afsender og branding

Når du sender RCS beskeder, sker det via en verificeret afsenderprofil – en RCS agent – med brandnavn, logo og verificeret badge. Det gør det tydeligt for modtageren, hvem beskeden kommer fra, og det er med til at øge både genkendelse og tillid.

RCS agent, hvor der ses brandnavn, logo, brand farver, banner og information om virksomheden.
Sådan kan en RCS agent se ud

Er du nysgerrig på mere?
Download inMobiles
RCS Håndbog – Din guide til fremtidens marketing-beskeder.

Use cases: Sådan kan e-commerce bruge RCS

RCS kan bruges i mange dele af en webshop’s marketing og kunderejse. Ofte handler det ikke om at opfinde helt nye aktiviteter, men om at løfte eksisterende kampagner og flows med et mere visuelt og interaktivt format.

Her er syv use cases, hvor RCS især kan skabe værdi for en e-commerce.

#1 Kampagner, tilbud og udsalg

Kampagner og udsalg er et oplagt sted at bruge RCS. I stedet for en ren tekstbesked med et link kan du vise produkter direkte i beskeden, fremhæve rabatter og bruge knapper til at føre kunden videre til webshoppen.

Det gør det sjovere og lettere for modtageren at afkode tilbuddet og reagere på det.

RCS-besked med tilbudsbillede, personlig tekst og CTA-knap til at se alle tilbud.

#2 Lancering af nye produkter

Når du lancerer nye produkter, handler det ofte om at skabe opmærksomhed og nysgerrighed. Med RCS kan du præsentere nyhederne visuelt, f.eks. gennem en video eller en karrusel med flere produkter.

Det giver kunden et hurtigt overblik og gør det nemt at udforske produkterne direkte i beskeden.

RCS-besked med produktbillede og tekst om et nyt produkt samt CTA-knap til at se produktet.

#3 Tabt kurv

Når en kunde forlader en fyldt kurv, kan en påmindelse være nok til at få dem tilbage. Med RCS kan du vise kurvens indhold i beskeden og gøre det nemt at vende tilbage til check-out med kun et enkelt klik.

Den visuelle genkendelse er være med til at minde kunden om det produkt, de allerede har vist interesse for.

RCS-besked om forladt kurv med produktbilleder og tekst fra kurven og CTA-knapper til at færdiggøre købet.

#4 Back-in-stock

Back-in-stock beskeder rammer kunden på det helt rigtige tidspunkt: når et produkt, de tidligere har vist interesse for, igen er tilgængeligt.

Med RCS kan du vise produktet direkte i beskeden og gøre det nemt for kunden at huske interessen og afslutte købet.

RCS besked der fortæller, at et produkt er tilbage på lager inklusive CTA-knap til køb.

#5 Cross-sell

RCS kan også bruges til at anbefale produkter, der passer til kundens tidligere køb. Ved at vise relevante og relaterede produkter i beskeden kan du inspirere kunden og gøre det nemt at opdage nye varer.

Det kan være tilbehør, matchende styles eller andre produkter fra samme kategori.

RCS besked med foreslåede produkter i en karrusel, som er relevante for modtageren. CTA-knapper direkte til produkterne.

#6 Post-purchase

Efter et køb kan RCS bruges til at følge op med nyttig information, inspiration eller tilbud. Det kan f.eks. være produktguides, plejetips eller en opfordring til at skrive en anmeldelse.

Den type beskeder kan være med til at styrke relationen til kunden og øge sandsynligheden for langvarig loyalitet og genkøb.

RCS besked sendt efter køb med CTA-knap til plejetips for det købte produkt.

#7 Dialog og kundeservice

Med RCS kan du aktivere to-vejs samtaler og dermed have en dialog med dine modtagere direkte i beskedtråden. Kunder kan stille spørgsmål, vælge automatiske svarmuligheder eller blive guidet videre til kundeservice.

Det kan være med til at reducere friktion i købsprocessen og skabe en mere smidig kundeoplevelse.

Samtaletråd mellem kunde g kundeservice.

RCS i automations

Som du kan se i de syv use cases, fungerer RCS både godt til kampagner og som en del af automatiske flow, hvor beskeder bliver sendt automatisk på baggrund af kundens adfærd.

Vil du bruge RCS til automatiske beskeder, kræver det blot, at inMobile integreres med dit shop- eller marketing­system, så din data herfra kan bruges til at aktivere flowet og sende beskederne på præcis det tidspunkt, hvor de er mest relevante for kunden.

Det kan f.eks. være når en kunde forlader en kurv, når et produkt igen er på lager, eller når en tidligere kunde ikke har handlet i et stykke tid. Her kan RCS bruges til at vise relevante produkter direkte i beskeden og gøre det nemt for modtageren at vende tilbage til webshoppen.

For mange webshops handler det derfor ikke om at opfinde helt nye flows, men om at koble RCS på de automatiske kunderejser, der allerede findes i dag. Når timing, data og visuelle beskeder arbejder sammen, bliver kommunikationen både relevant og handlingsorienteret.

Best practice: Sådan får du mest ud af RCS

Vi du have mest muligt ud af RCS handler det ikke om at bruge alle funktioner på én gang, men om at bruge formatet rigtigt. De bedste resultater kommer typisk, når beskeden er enkel, relevant og tydelig for modtageren.

Her er nogle grundlæggende principper, der kan hjælpe dig godt i gang.

Hav ét klart formål

Hver besked bør have ét tydeligt formål. Det kan f.eks. være at sælge et bestemt produkt, få kunden tilbage til kurven eller invitere til et event. Når formålet er klart, bliver det lettere at vælge både indhold, visuals og CTA.

Brug visuals med omtanke

Billeder og karruseller er ofte det første, modtageren ser. Derfor skal dit visual være hurtigt at afkode så modtageren forstår, hvad beskeden handler om. Undgå at bruge visuals som ren pynt. Lad dem i stedet understøtte budskabet.

Gør næste skridt tydeligt

En besked fungerer bedst, når det er helt klart, hvad du vil have modtageren til at gøre. Brug en tydelig CTA, der guider kunden videre f.eks. til et produkt, en kategori eller checkout.

Hold det enkelt

Det kan være fristende at bruge mange elementer i én besked, men det giver ikke nødvendigvis bedre resultater. For mange valg eller for meget indhold kan i stedet gøre beskeden uoverskuelig. En tydelig retning fungerer ofte bedst.

Test og lær løbende

Der findes ikke én rigtig måde at bruge RCS på. Test forskellige variationer af indhold, visuals og timing, og brug dine resultater til at forstå, hvad der virker bedst for din målgruppe. Små justeringer kan gøre en stor forskel over tid.

Kort redegørelse over RCS best practice.

Sådan kommer du i gang

Du behøver ikke et komplekst setup for at komme i gang med RCS. For de fleste webshops handler det om at tage udgangspunkt i det, der allerede fungerer i dag og bygge videre derfra.

Start med én kampagne eller ét flow, du kender. Det kan f.eks. være et udsalg eller en tabt kurv, hvor du tester, hvordan RCS fungerer i praksis. Det gør det lettere at måle effekten og få erfaring med formatet.

For at kunne sende RCS beskeder skal du først og fremmest have en verificeret RCS agent og derudover skal dine modtagere have givet samtykke til at modtage kommunikation på mobilen. Dernæst skal du have adgang til et system, der kan sende dine RCS beskeder.

Når du har det, kan du gå i gang. Herefter handler det om at sende, teste og lære. Prøv forskellige variationer af RCS beskeder, følg dine resultater og byg gradvist videre på det, der fungerer bedst.

Kom i gang med RCS i 5 simple trin:

  1. Opret en RCS agent.
  2. Indhent samtykker.
  3. Brug RCS til én kampagne eller ét flow.
  4. Kig på dine resultater.
  5. Test og byg videre.

Du behøver ikke have alt på plads fra start for at få værdi ud af RCS. Det vigtigste er at komme i gang og begynde at arbejde med formatet i praksis.

Når du har sendt dine første beskeder og set, hvordan kunderne reagerer, bliver det langt lettere at vurdere, hvor RCS giver mest værdi i din forretning – og hvordan du bedst bygger videre derfra.

FAQ: RCS for e-commerce

Webshops kan bruge RCS til både kampagner og automatiske flows. Det kan f.eks. være udsalg, produktlanceringer, tabt kurv, back-in-stock beskeder og produktanbefalinger. Med visuelle elementer og klikbare knapper bliver det både sjovere og lettere for kunderne at forstå budskabet og handle direkte fra beskedappen.

For at komme i gang med RCS skal du have adgang til en platform, der kan sende RCS beskeder, samt have mobilnumre og samtykke fra dine kunder. Derudover skal du oprette en verificeret RCS agent. Mange webshops kan tage udgangspunkt i deres eksisterende setup og starte med at bygge videre på en eksisterende kampagne eller et flow.

Ja, du skal have kundens samtykke for at sende RCS marketingbeskeder. Reglerne svarer til dem, der gælder for SMS og e-mail. Det betyder, at samtykket skal være frivilligt, informeret og afgivet aktivt, og at kunden altid skal kunne afmelde sig igen.

Hvis modtagerens telefon ikke understøtter RCS, kan beskeden sendes som SMS i stedet. Det kaldes fallback og sikrer, at du stadig kan nå dine kunder, selvom de ikke har RCS aktiveret.

En RCS agent oprettes via din RCS udbyder (f.eks. inMobile) og skal godkendes, før du kan sende beskeder. I processen bliver din virksomhed verificeret, og du tilføjer bl.a. brandnavn, logo og farver til din RCS ”profil”. Når agenten er godkendt, kan du sende RCS beskeder fra en verificeret og brandet afsender.

Ja, RCS kan bruges i automatiske flows der igangsættes baseret på kundens adfærd. Det kan f.eks. være tabt kurv, winback eller post-purchase flows. Når RCS kombineres med data fra din webshop, kan beskeder sendes på det rette tidspunkt med relevant indhold, som øger sandsynligheden for handling.

Julie Meldgård Nielsen

Forfatter

Julie Meldgård Nielsen

Head of Marketing & Communications
Med en baggrund i marketing og virksomhedskommunikation, jonglerer Julie dagligt med ord for at skabe de inspirerende tekster, du læser her på siden.
< Tilbage