< Tilbage

Onlinebooq sikrer tusindvis af aftaler med inMobile som SMS-partner

Billed af et bookingsystem fra Onlinebooq på en iPad

Branche:

Bookingsystem

Anvendte produkter:

REST-API

Hovedkvarter:

Fredericia

Om Onlinebooq

Onlinebooq er en kalender- og bookingplatform, der hjælper virksomheder på tværs af brancher – lige fra frisører og massører til værksteder og terapeuter – med at holde styr på deres aftaler.

Grundtanken for systemet er enkel: uanset hvilken ydelse der kræver en tidsbestilling, kan den håndteres i Onlinebooq.

For brugerne af Onlinebooq er SMS-beskeden en helt naturlig del af hverdagen, og for Onlinebooq selv er den en forretningskritisk funktion. Med inMobiles SMS-gateway sikrer de, at aftaler huskes, kunder møder op, og vigtige beskeder når frem til tiden – hver gang.

Eksempel på et bookingsystem til en frisør fra Onlinebooq

Udfordring: Stabilitet, pris og leveringssikkerhed

Onlinebooqs platform kunne ganske enkelt ikke fungere uden SMS – det er nemlig en integreret del af deres system og tilbud til brugerne.

Derfor var det heller ikke uden udfordringer at finde den helt rette SMS-leverandør, der kunne matche de krav, systemet stillede. Andre løsninger, herunder internationale, levede ikke op til forventningerne – især når det kom til leveringssikkerhed på det danske marked.

"Vores system kunne ikke fungere uden SMS. Det er en helt essentiel del af vores forretning, og derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vores SMS-partner lever op til vores krav om stabilitet og pris. Det gør inMobile!"

- Allan Dam Hansen, Stifter og CEO i Onlinebooq.dk

Stabilitet, oppetid og pris var helt afgørende parametre. Onlinebooqs kunder forventer, at deres beskeder sendes og modtages øjeblikkeligt, uanset om der er tale om en kvittering, en påmindelse eller en sikkerhedsnotifikation.

Når en besked udebliver, kan det betyde en tom stol hos frisøren eller en spildt tid hos behandleren. For Onlinebooq handlede det derfor om at finde en SMS-partner, der kunne sikre stabil levering af SMS-beskeder til en konkurrencedygtig pris.

Løsning: En stabil SMS-gateway hos inMobile

Siden 2018 har Onlinebooq haft inMobile som fast SMS-partner, og bare det seneste år har deres kunder sendt over 2 mio. SMS-beskeder via inMobiles SMS-gateway.

Allan Dam Hansen, CEO i Onlinebooq, fortæller, at valget faldt på inMobiles SMS-gateway, fordi de her får den perfekte kombination af stabilitet, pris og brugervenlighed. API’et var desuden nemt at arbejde med og integrere ind i Onlinebooqs system.

"inMobiles API er et klart plus. Det er brugervenligt og nemt at integrere op imod."

- Allan Dam Hansen, Stifter og CEO i Onlinebooq.dk

At inMobile samtidig er konkurrencedygtig på pris, gør en mærkbar forskel for Onlinebooq. Når der sendes millioner af beskeder om året, betyder selv få øres besparelse pr. SMS noget på bundlinjen.

Dansk SMS Gateway

Inden valget faldt på inMobile, testede Onlinebooq andre SMS-leverandører, herunder en international leverandør, men oplevede hurtigt, at leveringsstabiliteten ikke var god nok. “Jeg tror, en dansk leverandør er nødvendig på det danske marked,” fortæller Allan Dam Hansen.

Onlinebooq gik derfor på markedet for at finde en dansk SMS-leverandør med direkte forbindelser til de danske teleselskaber. Og det er netop én af grundende til, at de i dag bruger inMobile – som både sikrer høj leveringssikkerhed i Danmark og samtidig gør det muligt at sende SMS’er på tværs af hele verden.

"De andre udbydere vi har prøvet, var ikke dårlige. inMobile leverer bare en bedre platform til en god pris. Så simpelt kan det siges."

- Allan Dam Hansen, Stifter og CEO i Onlinebooq.dk

Resultat: SMS som rygraden i forretningen

Med inMobile som SMS-partner har Onlinebooq fået præcis det, deres forretning kræver: en stabil og driftssikker løsning, der sikrer, at alle beskeder når frem til tiden.

SMS er rygraden i Onlinebooqs platform – og for deres kunder betyder det, at hver eneste booking kan understøttes af et effektivt kommunikationsflow: kvitteringer, påmindelser, opfølgninger og notifikationer. Det giver både færre udeblivelser, bedre kundeservice og en mere professionel oplevelse.

Kunderne hos Onlinebooq arbejder hovedsageligt med tre SMS-beskeder ifb. med en aftale: Kvittering, påmindelse og opfølgning. Derudover ser Onlinebooq også, at deres platform bruges til 2FA, nyhedsbreve, servicebeskeder og notifikationer på SMS f.eks. når kunden har fået en ny aftale i kalenderen. Alt det understøtter inMobile.

"Det vigtigste for vores kunder er som regel påmindelser. For en misset aftale er jo misset omsætning. Derfor er leveringssikkerheden på SMS også meget vigtig for os. Og der leverer inMobile altså bare."

- Allan Dam Hansen, Stifter og CEO i Onlinebooq.dk

Samtidig gør den høje leveringskvalitet en forskel på tværs af markeder. Onlinebooq har brugere i flere lande, og stabil SMS-levering – også internationalt – er en vigtig faktor for, at deres system kan vokse med kunderne.

Fremtiden med SMS: Fokus på enkelhed

Hos Onlinebooq tror de på enkelhed. Derfor opfordrer de som regel deres kunder til at holde kommunikationen via SMS kort og præcis. Når en kunde får en bookingkvittering, en påmindelse eller en opfølgning, skal beskeden være let at forstå og handle på.

Den tilgang skaber tryghed og værdi for både virksomhederne og deres kunder – og er med til at understrege, hvorfor SMS er den ideelle kanal til bookingsystemet: enkel, direkte og pålidelig kommunikation direkte til slutbrugeren.

"Opfølgning på aftaler og nyhedsbreve på SMS giver mere salg for vores kunder. Jeg kan jo se, at så snart de har sendt en SMS popper aftalerne ind i deres kalender – og så efter nogle timer, dør det lige så stille ud igen. Så det er helt sikkert SMS’en, der virker."

- Allan Dam Hansen, Stifter og CEO i Onlinebooq.dk

For Onlinebooq er SMS ikke blot en funktion – det er en del af rygraden i deres forretning. Med inMobile som SMS-partner har de fået den stabilitet, leveringssikkerhed og brugervenlighed, som deres platform kræver, for at tusindvis af aftaler kan håndteres gnidningsfrit hver eneste dag.

Hos inMobile ser vi frem til at fortsætte det gode samarbejde og være med til at sikre, at Onlinebooqs kunder altid kan stole på, at deres beskeder når frem til tiden.