< Tilbage
Få svar på top 5 mest spurgte spørgsmål om SMS af vores support-team

Top 5 spørgsmål til vores support

18

.

Dec

2018

0 min læsetid

Vores support bliver ofte mødt at rigtig gode spørgsmål fra vores kunder. Her deler vi top 5 af de spørgsmål vi oftest bliver spurgt om, som forhåbentlig kan hjælpe dig til at blive klogere på din brug af SMS i din virksomhed.

Spørgsmål 1: Hvor mange tegn fylder en SMS?

SMS-beskeder har alle dage været begrænset til at kunne indeholde 160 tegn (inkl. mellemrum), og det er der en ret sjov grund til, som du kan læse om her.

I dag kan SMS-beskeder på over 160 tegn heldigvis sammenflettes, så dine beskeder sendes samlet til modtageren. InMobiles SMS Gateway kan håndtere en besked på op til 1377 tegn. Det svarer til 9 sammenflettede beskeder, som automatisk sammenflettes inden afsendelse, så modtageren får én samlet besked.

Hvis du lige har regnet efter, sidder du måske også og tænker, at 9 SMS-beskeder á 160 tegn burde jo give 1440 tegn, så hvad sker der med de resterende 63 tegn?

Jo flere tegn du skriver, desto flere beskeder skal sammenflettes ved afsendelse. Teleselskaberne bruger 7 tegn til at sammenflette en besked. Så hvis du skriver mere end 160 tegn i en SMS må du ofre 7 tegn og har dermed reelt set “kun” 153 tegn at gøre godt med pr. SMS.

Men med mulighed for at sende 9 gange 153 tegn via en sammenflettet SMS har du heldigvis masser af plads til dit budskab.

Spørgsmål 2: Hvorfor har inMobile ikke emojis?

De fleste af os bruger emojis, når vi skriver beskeder til hinanden. Enten er den lille figur sur, glad eller midtimellem og efterhånden er der hundredvis af emojis at vælge imellem.

Når du skriver en normal SMS, har du som hovedregel 160 tegn at udtrykke dig på. Det inkluderer alt lige fra mellemrum, punktummer og kommaer til udråbstegn, bogstaver og smileys. En gammeldags smiley som 🙂 fylder f.eks. tre tegn. Men i dag kan du som sagt lave alt lige fra kaktusser til aber, der holder sig for øjnene og et utal af andre smileys.

Med smartphonen har vi fået emoticons og emojis, som har en lidt anden struktur end den gode gamle parentes-smiley. Emojis fylder langt mere end man lige skulle tro. Hvor en gammeldags parentes-smiley fylder tre tegn, kan en emoji nu fylde helt op til 90 tegn. Mængden af tegn for den enkelte emoji kan variere fra 1 til 90 tegn og afhænger af, hvilken en du vælger at lave, samt hvilken mobiltelefon du sidder med.

Så skal du f.eks. sende marketingorienteret beskeder, løber antallet af tegn hurtigt op. Her dikterer loven nemlig, at du skal inkludere en disclaimer på 70 tegn, og så er der jo pludselig ikke meget plads at gøre med til både budskab og emojis.

Spørgsmål 3: Kan man besvare mine SMS-beskeder?

Når du sender en SMS-besked fra inMobiles SMS-gateway, kan du selv bestemme afsenderen. Det vil sige, at du har mulighed for selv at bestemme, hvem der skal stå som afsender, når beskeden lander på modtagerens mobil.

Alfanumerisk eller numerisk afsender? Det første du skal tage stilling til er, om du vil benytte enten en alfanumerisk eller en numerisk afsender.

En alfanumerisk afsender er en kombination af bogstaver. Du kan f.eks. vælge afsenderen “GolfShop”. Vælger du en alfanumerisk afsender, har modtageren ikke mulighed for at svare på beskeden. Derfor skal du i beskeden skrive et nummer, hvis modtageren skal kunne komme i kontakt med dig.

En anden mulighed er, at du vælger en numerisk afsender. En numerisk afsender er et 8-cifret telefonnummer. Du kan vælge et virtuelt telefonnummer eller f.eks. virksomhedens telefonnummer som afsender. Når modtageren besvarer beskeden, vil svaret automatisk ende på den telefon, hvori SIM-kortet med det valgte nummer sidder. Du kan også vælge at modtage retursvaret i vores system eller via mail.

Der er fordele og ulemper ved begge løsninger. Med en alfanumerisk afsender bliver dit brand stærkere markeret og beskeden får en mere personlig karakter. Nummeret beskeden er sendt fra, står ikke i en alfanumerisk afsender. Dette betyder, at du i SMS-beskeden skal skrive, hvordan modtageren får fat på dig, hvis du ønsker svar.

Med en numerisk afsender, er det nemt og hurtigt at svare tilbage. At kommunikationen er let, gør det mere tilgængeligt for modtageren at sende svaret, og dermed undgås at en bruger har sendt dig et svar, som du ikke modtager.

Så et virtuelt 8-cifretnummer åbner altså op for 2-vejs kommunikation og ligner et helt almindeligt telefonnummer. Modsat et 4-cifretnummer, hvor modtageren skal benytte et keyword i beskeden for at komme i kontakt med din virksomhed.

Et keyword er det ord, som du ønsker mobilbrugeren skal skrive til 1245.

Har du f.eks. en butik, hvor du ønsker at dine kunder kan tilmelde sig en SMS-kundeklub, kan du bede dem skrive butikkens NAVN til 1245 for at tilmelde sig.

Et keyword egner sig dog ikke til længere korrespondancer, da SMS-beskeden altid skal indledes mit dit keyword.

Spørgsmål 4: Koster det noget at afmelde sig?

Det koster ikke ekstra at afmelde sig. Det koster almindelig SMS-takst.

Men er du Android-bruger, så har du sikkert set neden viste besked, når du sender SMS-beskeder til kortnumre som f.eks. 1245, hvilket med god grund kan skabe forvirring.

Advarslen vises, uanset om tjenesten koster penge eller ej. Når du sender KEYWORD til 1245 koster det kun almindelig SMS-takst. For de fleste brugere vil det altså være gratis at sende SMS-beskeden, fordi de har fri SMS i deres abonnement. Det koster altså ikke ekstra at afmelde sig SMS-beskederne.

Koster det noget at afmelde sig SMS'er?

Dette siger forbrugerombudsmanden om afmelding af SMS-beskeder med reklame:

Det er ulovligt, hvis en erhvervsdrivende opkræver et beløb for at afmelde sms-beskeder med reklame, fx hvis afmelding kan ske ved at sende en sms til et overtakseret telefonnummer. Derimod er det lovligt, hvis personen takseres almindelig sms-takst hos sit teleselskab for at afmelde sig reklamerne.”

Er der tale om rene servicemeddelelser, f.eks. om omlægninger/ændringer i aftale-/policeforhold i løbende kundeforhold, f.eks. forsikringer eller abonnementer, falder uden for spamreglerne.

Forbrugerombudsmanden har eksempelvis udtalt, at det var lovligt, at et el-selskab sendte SMS-beskeder om planlagte el-afbrydelser til de berørte kunder. Kunderne skulle dog have mulighed for at frabede sig SMS-beskederne.

Er du i tvivl om reglerne for spam, kan vi henvise dig til denne side med ofte stillede spørgsmål.

Spørgsmål 5: Hvad er forskellen på marketing og service SMS-beskeder?

Marketing og service. Hvori består forskellen? Som hovedregel kan man sige, at marketingbeskeder promoverer og servicebeskeder informerer.

Nu tænker du måske om det gør den store forskel, om det er det ene eller det andet? Den store forskel ligger i selve lovgivningen som kommer i spil når man benytter sig af marketingbeskeder. I det følgende kommer vi med eksempler på service- og marketingbeskeder, så du ikke kommer i karambolage med markedsføringsloven.

Servicebeskeder

Det primære formål med en service SMS er at informere og disse SMS-beskeder må derfor ikke indeholde marketingrelateret indhold.

Til gengæld kan de indeholde uendeligt mange andre ting – alt afhængig af din forretning eller forening. Du kan alarmere personer ved fare, nedbrud, driftsforstyrrelser og planlagt vedligehold. Du kan oplyse om forsinkelser, aflysninger eller ændringer i transportplanen. Du kan sende vigtige meddelelser til dine ansatte.

Eksempler på service SMS-beskeder:

Eksempler på service beskeder på SMS

Marketingbeskeder

Før du sender en SMS med marketingrelateret indhold, skal dine kunder først tilmelde sig din kanal. Når de gør det, giver de dig lov til at sende SMS-beskeder med reklameindhold. Og så skal du sørge for at:

  1. Du – som afsender (din virksomhed eller organisation) – fremgår tydeligt.
  2. Modtageren har mulighed for at afmelde sig igen via en SMS. Det skal fremgå i den samme besked f.eks. “Afmeld? SMS INMOBILE STOP til 1254”.

Eksempler på marketing SMS-beskeder:

Eksempler på marketing SMS-beskeder

Dorte Jeppesen

Forfatter

Dorte Jeppesen

Head of Inbound Sales & Support
< Tilbage

Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.