< Tilbage

Soundliving øger trafik og konverteringer med SMS

Billede af to personer der sidder med SoundLivings høretelefoner på

Branche:

E-handel

Anvendte produkter:

SMS-Marketing
Klaviyo integration
Shopify Integration

Hovedkvarter:

København

I 2023 besluttede Soundliving at integrere SMS som et ekstra ben i deres marketingmix. Målet var klart: At komme tættere på kunderne og øge trafikken til websitet.

Effekten var tydelig allerede fra første kampagne – trafikken steg og konverteringsraten fulgte med.

Om Soundliving

Soundliving er et dansk lyd- og livsstilsbrand, der siden 2017 har specialiseret sig i høretelefoner og højtalere, hvor design, kvalitet og pris går hånd i hånd. Visionen er enkel: At forhandle stilrene og funktionelle produkter til priser, hvor alle kan være med.

SMS spiller i dag en central rolle i Soundlivings marketingmix og kunderejse, og bruges til både kampagner, automatiske flows og kundeservice. Og effekten kan mærkes direkte på både trafik og salg, hver gang de trykker på “send”.

Udfordring: Tættere kundedialog og mere trafik

I Soundliving ønskede de at komme tættere på deres kunder og samtidig skabe mere trafik til webshoppen. E-mails var allerede en vigtig del af marketingmixet, men de savnede en kanal, hvor de kunne få en mere direkte og hurtig dialog med kunderne.

Derfor besluttede de i 2023 at teste SMS, og effekten var tydelig allerede fra første kampagne. Deres trafik steg kort efter udsendelsen og konverteringsraten fulgte med.

"Vi havde hørt rigtig positivt om SMS, og ville gerne selv teste kanalen. I dag kan vi tydeligt se, når der bliver sendt en SMS – trafikken stiger, og ordrerne begynder at komme næsten med det samme."

- Sebastian Hansen, Co-Founder af Soundliving

Første skridt i SMS eventyret var dog at identificere, hvordan kanalen kunne integreres naturligt med deres eksisterende marketing setup. Det løste de hurtigt, og i dag har de det helt rette setup hvor inMobile, Klaviyo og Shopify er integreret og deler data. Det sikrer, at de kan arbejde med meget målrettede SMS segmenter i både kampagner og flows.

Løsning: Brugervenlig SMS gateway

Valget af SMS partner faldt naturligt på inMobile. Soundliving ønskede en SMS løsning, der var nem at bruge, stabil i drift og konkurrencedygtig på pris – og med inMobiles SMS gateway fik de netop det.

Opsætningen var enkel, og den høje brugervenlighed gjorde det let at komme hurtigt i gang. Samtidig var prisen markant lavere end hos de alternativer, de havde undersøgt – en vigtig faktor, når man sender mange beskeder og arbejder med hyppige kampagner.

Supporten er ligeledes en vigtig del af grunden til, at Soundliving fortsat bruger inMobile til SMS.

"Vi bruger inMobile, fordi det er nemt at bruge og til at betale. Og så har vi også haft stor glæde af deres gode support."

- Sebastian Hansen, Co-Founder af Soundliving

Med inMobile kan Soundliving i dag automatisere deres flows, målrette kampagner og trække på kundedata for at sende præcise og relevante beskeder. Særligt deres tabt-kurv-flow performer flot og er et tydeligt bevis på, hvor effektiv SMS kan være, når den bliver brugt rigtigt.

Kampagner og tilbud

Kampagner er en fast del af Soundlivings SMS strategi. De sender typisk en SMS kampagne et par gange om måneden, f.eks. når der lanceres nye produkter, kollektioner eller de har særlige tilbud. Det er en hurtig og effektiv måde at skabe trafik til webshoppen på, og effekten kan ses næsten øjeblikkeligt i både besøgstal og konverteringer.

SMS kampagnerne bruges især i forbindelse med store udsalgsperioder som Black Friday, hvor der skrues lidt op for frekvensen. Det er dog en fast del af content planen året rundt.

Automatiske flows

Udover deres kampagner, arbejder Soundliving også med automatiske SMS flows. Det sikrer, at de rammer kunderne med relevant kommunikation på de helt rigtige tidspunkter i kunderejsen – helt automatisk.

Tabt-kurv flow giver ROAS 36 x

Et populært SMS flow, som Soundliving har opsat, er deres tabt-kurv-flow. Her sender de automatisk en SMS til hjemmesidebesøgende, der har lagt varer i kurven, men ikke gennemført købet.

Flowet er sat op via Klaviyo webhooks koblet direkte på inMobile. På den måde kan de bygge flows med både SMS og e-mail, mens inMobile sikrer hurtig og stabil levering af SMS beskederne.

Igen taler resultaterne for sig selv: I løbet af september 2025 blev der sendt 153 automatiske SMS’er gennem flowet med følgende resultater:

  • Klikrate: 21,57 %
  • Afmeldingsrate: 0 %
  • Omsætning: 15.920 kr.
  • ROAS: 36 x

Og det er helt uden manuelt arbejde.

Kundeservice og dialog

Grafik der viser en samtale i inMobile mellem Soundliving og en af deres kunder

Ud over kampagner og flows bruger Soundliving også SMS i deres daglige kundedialog.

De bruger særligt inMobiles funktion Samtaler i forbindelse med retur- og reklamationssager, hvor kunderne får en SMS med status eller opdateringer direkte fra returportalen. Kunden kan ligeledes svare tilbage på beskederne, hvis der er spørgsmål eller behov for yderligere dialog.

Det giver en hurtig og personlig kommunikation, som kunderne sætter stor pris på.

Resultat: Målbar effekt på salg og kunderejse

For Soundliving har SMS vist sin værdi som både salgs- og servicekanal. SMS giver dem mulighed for at kommunikere direkte med kunderne – og det kan mærkes på bundlinjen.

Hver udsendelse skaber et markant løft i webshoptrafik og konverteringer – og kunderne reagerer hurtigt. Det gælder både i de store kampagneperioder og i det daglige, hvor SMS bruges som en fast del af kunderejsen.

"SMS er blevet en vigtig del af vores marketing strategi. Det giver os en direkte linje til kunderne, som vi ikke får på samme måde via andre kanaler."

- Sebastian Hansen, Co-Founder af Soundliving

Black Friday SMS strategi: 11x ROAS på 4 kampagner

Under Black Week 2024 brugte Soundliving SMS marketing som en aktiv del af deres strategi.

SMS strategien var enkel, men effektiv: Fire målrettede SMS kampagner sendt først til deres VIP-segment og efterfølgende til tidligere kunder, som ikke havde handlet under Black Week 2024.

Den første kampagne blev sendt til deres VIP-liste og gav tidlig adgang til udvalgte tilbud. Kigger man på kampagnens ROAS, performende den enormt godt. VIP-segmenter responderer generelt positivt på ”Early access”-kampagner, da det skaber en følelse af at være en del af noget eksklusivt.

"Vores Black Week kampagner performede virkelig godt. Vi så et markant løft i både trafik og konverteringer – og vi kommer helt sikkert til at gentage succesen med lignende kampagner i år."

- Sebastian Hansen, Co-Founder af Soundliving

De efterfølgende kampagner blev sendt bredere ud i takt med, at salget gik i gang – med fokus på stærke tilbud og en “surprise gave” til alle handlende kunder.

Med en samlet investering på omkring 24.000 kr. i SMS skabte Soundliving en omsætning på 276.000 kr. fordelt på 509 ordrer. Det svarer til en gennemsnitlig ROAS på 11,4 – eller 1.140 %.

Skema, der viser hvornår, til hvem, omsætning, antal ordrer og ROAS på de 4 SMS beskeder

Erfaringen fra Black Week 2024 har givet Soundliving en klar forståelse for, hvor stærkt SMS performer i perioder med høj konkurrence.

Kombinationen af segmentering, VIP-lister, skarpe tilbud og tidlig aktivering har vist sig at være effektfuld, og de planlægger da også at gentage og skalere en lignende SMS kampagne til Black Week 2025.

Fremtiden med SMS: Flere flows og nye markeder

Hos Soundliving er SMS i dag et fast og værdifuldt ben i forretningen – både som marketingkanal og i kundedialogen. Erfaringer fra kampagner og automatiske flows har vist, hvor effektiv kanalen er til at skabe resultater, og næste skridt bliver at udvide brugen yderligere.

Virksomheden arbejder på at opsætte flere automatiske flows, så SMS bliver en aktiv del af endnu flere trin i kunderejsen. Soundliving har også blikket rettet mod nye markeder, hvor SMS skal tænkes ind som en naturlig del af strategien.

"SMS er blevet et vigtigt ben i vores forretning – både som trafikkilde og i dialogen med vores kunder. Vi kan se, at det virker, og vi har stadig meget mere, vi gerne vil prøve af."

- Sebastian Hansen, Co-Founder af Soundliving

Hos inMobile ser vi frem til at fortsætte samarbejdet og hjælpe Soundliving med at udvikle deres SMS setup, så det fortsat skaber målbare resultater – også på tværs af nye markeder.