Gå tilbage
Case: Hurtigere konvertering og bedre kød til flere kunder ved hjælp af SMS
  • Aug 27 2021
  • Cases

Case: Hurtigere konvertering og bedre kød til flere kunder ved hjælp af SMS


- SMS-løsningen gør hele vores marketingindsats lettere og mere effektiv!

Sådan siger projektleder, Emil Larsen, som hver dag arbejder for at gøre det nemmere for den almene dansker at få fingre i kvalitetskød samt hæve forbrugernes krav til dyrevelfærd og miljøhensyn. Det gør han via sit arbejde hos den aalborgensiske onlineforretning, The Meat Club.

Virksomheden har siden 2018 gjort det muligt for de danske forbrugere at bestille kød via deres website for få dage senere at få det leveret lige til døren. Det gør det muligt at slippe for turen til den lokale slagter eller købmand, skabe en nemmere hverdag for kunderne og mindske madspild.

For at styrke marketingindsatsen, holde forbindelsen til kunderne og skabe et strømlinet flow af tilbud og kampagner, har The Meat Club allieret sig med inMobile, som i mange år har gjort det nemmere for virksomheder at engagere og informere kunder med SMS-beskeder.

"Vi bruger primært SMS-beskeder til vores markedsføring. Vi udsender små nyheder, tilbud og kampagner, og vi kan bare se, at SMS’en konverterer virkelig godt. Vi får lynhurtig respons, når vi sender noget ud via SMS og kan med det samme se, om folk bider på. Det giver os mange muligheder for analyser og hjælper os hurtigt til flere salg"

fortæller Emil Larsen, der blandt andet glæder sig over inMobiles integrationsmuligheder med The Meat Clubs Magento-system:

- Integrationsdelen er helt essentiel. Vi kan nemt fastholde relationen til kunderne ved at synkronisere mellem Magento og inMobile. På den måde får vi automatisk synkroniseret kundeinformationer fra webshoppen til vores egne lister. Det gør det muligt for os at segmentere og styre, hvem der skal modtage hvilke typer SMS’er og tilbud – og hvornår de skal modtage dem, forklarer Emil Larsen.

 

Magento

Magento er en af de mest benyttede e-handelsplatforme og content management systemer i verden. Integrationen mellem Magento og inMobile er nem at sætte op og kører helt automatisk, hvilket både kan bruges ifbm. synkronisering af kunder, abandoned cart-beskeder og fastholdelse, der gør det muligt at øge salget.

 

Lynrapportering og flere ordre via SMS

The Meat Club benytter i dag et miks af emails, annoncering og SMS-beskeder til kommunikation og markedsføring. Da 90% af alle SMS-beskeder bliver læst inden for tre minutter, har Emil Larsen og teamet både fundet en stærk kanal til effektiv og direkte kommunikation med kunderne samt et godt analyseværktøj:

- Vi ser, at SMS'er konverterer bedre end mails. Når folk åbner en SMS, så reagerer de på den med det samme. Man lægger den ikke væk for så at vende retur senere, som mange gør med emails. Derfor får vi nogle superhurtige reaktioner, når vi sender tilbud ud via SMS, og vi kan dermed nemt indsamle data om, hvilke tilbud og SMS'er, der performer, og hvilke, der skal justeres, siger projektlederen.

Han fortæller, at de hurtigt får 10-15 ordrer ind, så snart en ny SMS-besked er blevet sendt ud. inMobiles SMS-gate way er samtidig med til at lette arbejdsbyrden på kontoret i Aalborg, ifølge Emil:

- Det bedste for mig er, at det gør hele marketingdelen af forretningen nemmere. Jeg er tidligere slagter, så det er fedt, at det hele kører så smart og nemt som muligt, da jeg jo egentligt ikke er uddannet indenfor marketing. Og det gør det med inMobile. Og så er der ingen tvivl om, at vi sparer nogle mandetimer, ved at vi har de her automatiske segmenteringer. Det gør det muligt for os, at sige, at bestemte kundegrupper skal have en SMS, når de har opfyldt nogle specifikke kriterier, hvilket kan føre til, at de kan indløse et særligt tilbud, forklarer Emil Larsen.

 

Udvidelse af forretningen med SMS-beskeder som driver

- The Meat Club har længe gjort det muligt at slippe for turen i supermarkedet efter kød ved at levere lige til forbrugernes hoveddør. Indtil videre har virksomheden leveret to ud af ugens syv dage, men i fremtiden skal det være endnu nemmere for de kødsultne danskere at få kvalitetskød på middagsbordet. Og det skal inMobiles SMS-løsning hjælpe med, fortæller Emil Larsen:

- Du kan i dag få leveret til din hoveddør enten onsdag eller fredag, da vi pakker og sender varer ud hver tirsdag og torsdag. Nu arbejder vi på et koncept, hvor man får leveret kød samme dag, som man bestiller. I den forbindelse får vi brug for SMS’er til at indsamle kundedata og udsende informationer om det nye tiltag, så der er masser af perspektiver i brugen af SMS i vores forretning, forklarer Emil.

Således er The Meat Club klar til at fortsætte deres rejse og missionen om at bringe mere kvalitetskød ud til danskerne på så nem vis som muligt:

- Vi kommer helt sikkert til at holde fast i vores SMS-løsning. inMobile er generelt virkelig gode i supporten og står klar ligegyldigt, om vi har spørgsmål om det tekniske, om fremtidsmuligheder eller andre emner, så er de der altid for en, så det er en god sikkerhed at have, siger Emil Larsen.

 

Vil du også effektivisere dit salg ved hjælp af SMS?

Med inMobiles SMS-løsning får du en stabil og brugervenlig SMS-gateway, som kan benyttes til alt fra sms-påmindelser, udsendelse af tilbud, konkurrencer, afstemninger, sms-betalinger, indsamlinger og meget mere. Du får adgang til et SMS gateway-system og et gennemtestet API, som du nemt kan integrere med dit eget system eller hjemmeside - og øge dit salg.

Hurtigere konvertering

90% af alle SMS-besekder bliver læst indenfor 3 minutter. Det giver dig en unik mulighed for at skabe tætte relationer til dine kunder, lave mersalg og pushe kampagner og tilbud til en stor målgruppe på kort tid.

Strømlin din marketingindsats

Integrér dine systemer med inMobiles SMS API og få indbygget SMS-funktionalitet i dine systemer. På den måde kan du nemt organisere og strømline hele din markedsføring på flere forskellige platforme.

Skab vækst

Spar en masse arbejdstimer bag skrivebordet ved at vælge en optimeret og integrationsvenlig SMS gateway. – så du kan koncentrere dig om det vigtigste: at udvikle kerneforretningen og skalere.

Kontakt vores salgsteam i dag og få indsigt i dine muligheder - Chat med salgsteamet >


Gå tilbage

Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.