< Tilbage
Sådan bruger du AI til SMS-strategi

ChatGPT: Sådan bruger du AI til SMS-strategi

12

.

Apr

2023

0 min læsetid

ChatGPT er på alles læber lige nu – og med god grund. Den seneste version giver et tydeligt indblik i menneskets teknologiske fremskridt og den fremtid, vi ser ind i. Hvor nogle ser ChatGPT som det mest fascinerende stykke IT, der nogensinde er skabt, ser andre den kunstige intelligens som en direkte vej mod arbejdsløshed og en fremtid uden menneskelig kontakt.

De fleste er dog heldigvis enige om, at ChatGPT åbner flere muligheder end den lukker, og ChatGPT har også allerede imponeret verden over med dens evne til at skrive velformulerede artikler, skrive komplekse koder og meget mere.

Spørger du os, er kunstig intelligens ikke noget, vi skal gå og være bange for. I stedet bør vi lære at udnytte kunstig intelligens til vores fordel og gøre det til en naturlig del af vores værktøjskasse.

ChatGPT er nemlig lige præcis dét: Et værktøj, der kan gøre din hverdag lettere. Også for dig, der arbejder med SMS. Vi viser dig hvordan i artiklen herunder.

Hvad er ChatGPT?

ChatGPT er en kunstig intelligens (en AI) skabt af virksomheden OpenAI. Programmets fulde navn er: Chat Generative Pre-trained Transformer.

Hvordan kan du bruge ChatGPT til din SMS-strategi

Programmet bruger en kunstig intelligens kaldet ”Natural Language Processing” (NLP), som lettere forsimplet betyder, at det kan forudsige hvilke ord, der mest sandsynligt kommer efter en given tekst. ChatGPT kan altså indgå i ”dialog” og generere menneskelige svar på de spørgsmål, du stiller den. Det kan den, fordi den er blevet trænet til at kunne netop dette ved at læse store mængder af tekst, som er blevet givet til den af OpenAI (altså den er pre-trained).

GPT’en fra OpenAI er ikke helt ny. Den første model, GPT-1, blev nemlig lanceret tilbage i 2018, men siden lanceringen af den opdaterede ChatGPT-4 model i marts 2023, har programmet fået særligt meget omtale. Det skyldes, at den nye version af ChatGPT har fået en ordentlig overhaling. ChatGPT-4 kan bl.a. håndtere langt flere parametre end tidligere, og grænsen for hvor mange ord den kan bruge er også steget markant. Derudover er den nye version multimodal, altså den kan læse og forstå billeder - og så har OpenAI gjort plug-ins muligt, hvilket åbner op for endnu flere muligheder.

ChatGPT-4 er med andre ord den mest avancerede AI til dato.

Som det gamle ordsprog lyder: Show it, don’t tell it.

Vi har bedt ChatGPT om selv at fortælle, hvad den egentlig er. Se svaret her.

Først spørger vi med et enkelt spørgsmål:

Hvad er ChatGPT?
Hvad er ChatGPT

Og så spørger vi på en mere uddybende måde:

Hvordan bruges ChatGPT
Hvordan bruges ChatGPT

Som eksemplerne ovenfor demonstrer, er der flere forskellige måder at stille et spørgsmål til ChatGPT, og måden du stiller spørgsmålet vil have stor betydning for typen af svar, du får. Mere om det i næste afsnit.

Eksempel på AI i hverdagen

Der findes mange andre slags AI – kunstig intelligens. Et eksempel, mange kan relatere til, er musiktjenesten Spotify. Når du lytter til musik på Spotify, kan du bede systemet om at give dig forslag til, hvilke sange du skal lytte til. Platformen kan også lave hele playlister specifikt designet til dig.

Det gør den ved hjælp af avanceret, kunstig intelligens, der - baseret på det, du tidligere har lyttet til – kan finde frem til lignende musik, du med stor sandsynlighed kan lide.

Hvordan virker ChatGPT?

En interaktion med ChatGPT starter med, at du stiller den et spørgsmål eller giver den en opgave. Det hedder også at give den en ”prompt”. ChatGPT bruger herefter din prompt til at generere en passende tekst eller et svar.

Fordi modellen er blevet trænet med så enorme tekstmængder, kan den give dig svar, der lyder utroligt menneskeligt og næsten naturligt.

Er du ikke tilfreds med måden ChatGPT svarer dig, kan du også bede den om at svare dig i en anden tone (fx kritisk, venskabelig, høflig osv.) eller ud fra en bestemt rolle (fx en fagperson, et barn, en specifik forfatter osv.).

Det svar du får, afhænger fuldstændig af den prompt (den tekst) du giver til ChatGPT.

Hvad er en (god) prompt?

En prompt er det input – den tekst – du giver til ChatGPT. Typisk vil det være en kort tekst eller et spørgsmål, som fortæller ChatGPT hvad den skal forholde sig til eller svare på. Jo bedre en prompt du giver programmet, jo bedre resultater (svar) får du også.

En god prompt:

- er så specifik som muligt.
- holder sig til ét sprog.
- indeholder ingen åbne formuleringer eller termer, der kan fortolkes på flere måder.
- lader ChatGPT vide præcis hvad dens opgave er, samt hvorvidt den skal tage højde for særlige parametre.

Det kræver øvelse og rigtig mange forsøg, når du skal lære at skrive en god prompt. Det bedste tip er at være så specifik som muligt så ChatGPT ved, hvad du vil have fra den.

Derudover findes der også teknikker som Prompt Priming og Raffinering, der kan gøre dine prompts endnu bedre.

Du kan læse mere om prompt engineering hos OpenAI.

Hvordan bruger man ChatGPT til SMS-strategi?

Selvom ChatGPT kan lyde som den nye superhelt i klassen, kan den ikke stå alene. Du skal altså ikke være bange for, at programmet overtager din kontorstol lige foreløbig.

Til gengæld kan ChatGPT være et virkelig godt værktøj når det kommer til dit arbejde med SMS. Programmet kan blandt andet bruges til at lave første udkast til SMS-beskeder, generere ideer til marketing SMS-kampagner eller give feedback på dine SMS-automations.

Alt sammen selvfølgelig med en god portion sund fornuft og kildekritik fra din side.

I næste afsnit finder du 4 eksempler på, hvordan ChatGPT kan hjælpe dig med din SMS-strategi.

Eksempler: Sådan bruger du ChatGPT til SMS

Har du kreativ blokade? Eller trænger du bare til et nyt indspark? Så er ChatGPT måske hvad du har brug for. Ved hjælp af nogle få prompts kan ChatGPT hjælpe dig med at gøre dine SMS-indsatser lidt skarpere.

Herunder får du 4 forskellige eksempler på, hvordan ChatGPT hjælper den fiktive webshop VufVuf.dk med at skrive og forbedre flows samt finde på SMS-kampagner.

Eksempel 1: Bed om feedback på en eksisterende tekst

Bed ChatGPT om feedback på en eksisterende tekst
Bed ChatGPT om feedback på en eksisterende tekst
Bed ChatGPT om feedback på en eksisterende tekst
Bed ChatGPT om feedback på en eksisterende tekst
Bed ChatGPT om feedback på en eksisterende tekst
Bed ChatGPT om feedback på en eksisterende tekst

I dette første eksempel beder vi ChatGPT om at give os feedback på noget eksisterende tekst. Vi får fem punkter med fin feedback, som vi efterfølgende bruger til at bede ChatGPT om at rette teksten til. Dette gør ChatGPT også, og vi har nu et optimeret SMS-flow.

Når ChatGPT giver dig feedback, skal du naturligvis ikke lytte til det i blinde. I stedet kan punkter bruges som inspiration til at gøre dine tekster skarpere.

Eksempel 2: Bed ChatGPT om at lave en ny tekst

Bed ChatGPT om at lave en ny tekst
Bed ChatGPT om at lave en ny tekst
Bed ChatGPT om at lave en ny tekst
Bed ChatGPT om at lave en ny tekst

Noget af det, som gør ChatGPT-4 så unik er dens evne til at skrive tekster, der er meget tæt på det, et menneske ville skrive. Det ses i eksemplet her, hvor vi beder ChatGPT om at skrive et velkomstflow til SMS fra bunden.

Uden at give modellen specifikationer om længden på eller indholdet af beskederne, kommer den med et virkelig fint udkast til et velkomstflow for VufVuf. Flowet fungerer som et virkelig godt udkast, som vi efterfølgende kan arbejde videre med.

Da vi beder programmet om at gøre tonen mere venlig, løser den også dette. Den vælger dog at tilføje emojis i den nye version.

Når du inkluderer emojis i SMS-beskeder, går du fra at have en beskedgrænse på 160 tegn til kun at have en grænse på 70 tegn. Samtidig tæller en emoji også ofte for mere end ét tegn. Det koster altså mere for dig at sende beskederne med emojis. Det er ChatGPT ikke opmærksom på, og derfor skal du selv bede den om at skrive teksten uden emojis, hvis du foretrækker dette.

Eksempel 3: Bed ChatGPT om kampagneidéer

Bed ChatGPT om kampagneidéer
Bed ChatGPT om kampagneideer
Bed ChatGPT om kampagneidéer
Bed ChatGPT om kampagneidéer

I dette eksempel beder vi ChatGPT om at komme med ideer til kampagner. Ideerne er ikke helt hen i vejret, og sætter hurtigt gang i vores kreative tanker.

Eksempel 3.2: Forsimplet prompt

Bed ChatGPT om kampagneidéer
Bed ChatGPT om kampagneidéer

Ovenfor har vi bedt ChatGPT om at gøre det samme igen, men med en langt mere forsimplet prompt. Svaret er derfor også mere simpelt, men er altså et godt eksempel på, hvordan man kan bede ChatGPT udføre den samme opgave, men på forskellige måder - og dermed også få forskellige typer af svar.

Eksempel 4: Bed ChatGPT om at oversætte

Bed ChatGPT om at oversætte
Bed ChatGPT om at oversætte

ChatGPT er multisproget. Den taler efter sigende mere end 95 forskellige sprog, herunder dansk og engelsk. Derfor kan du også benytte ChatGPT til oversættelser. Mange mener endda, at ChatGPT’s oversættelser er langt bedre end dem, vi ser i Google Translate.

Oversættelsen i eksemplet her fungerer da også ganske godt, og kan spare en oversætter rigtig meget tid ved at klare det første udkast, som der efterfølgende kan arbejdes videre med.

Hvad skal man være opmærksom på ved ChatGPT?

Som vi allerede har nævnt et par gange, kan vi ikke blindt overlade opgaver til ChatGPT. I hvert fald ikke endnu. Der er et par faldgruber, man skal være opmærksom på, og brugen af ChatGPT skal altid gå hånd i hånd med en god portion sund fornuft.

Hvad skal man være opmærksom på ved ChatGPT?

Billedet her er et screenshot af den tekst, du ser, når du åbner en ny chat i ChatGPT.

Følgende er vigtigt at være opmærksom på, hvis du er ny i ChatGPT:

1. ChatGPT er ikke online.

Fordi ChatGPT ikke er online, kan du ikke bede den udføre opgaver eller svare på spørgsmål baseret på links. Du kan heller ikke bede den om at basere sin tone-of-voice ud fra dine hjemmeside. Den kan kun forholde sig til den information (tekst), som du giver den inde i systemet.

2. ChatGPT har begrænset viden.

ChatGPT er blevet fodret med viden frem til september 2021. Derefter stoppede OpenAI med at give maskinen ny viden, og da ChatGPT som nævnt ikke er online, ved den altså ikke noget om begivenheder, der er sket efter 2021.

3. ChatGPT læser i tokens.

En token kan være ét ord eller dele af et ord. Det er den måde modellen læser og forstår på. Det betyder, at laver du en meget lang prompt (tekst til ChatGPT), skal du være opmærksom på, at programmet maksimalt kan læse op til 4.096 tokens ad gangen. Du kan bruge OpenAI’s tokenizer til at tjekke hvor mange tokens din prompt har.

4. ChatGPT lyver (stadig).

Det er et velkendt fænomen, at ChatGPT kan finde på at lyve. Ikke nødvendig bevidst, men fordi den ikke ved bedre. Den kan være fodret med tidligere løgne fra internettet, eller den kan beslutte sig for at opfinde fakta, fordi den ikke ved nok om et emne. Derfor er det vigtigt, at du ikke stoler blindt på ChatGPT, men faktatjekker alt derfra.

Vi kan selvfølgelig ikke slutte et indlæg om ChatGPT af, uden at bede modellen om hjælp. I bedste AI-stil har vi derfor bedt ChatCPT om give dens bedste råd til, hvordan man bruger programmet.

Hvordan år man mest muligt ud af ChatGPT
Hvordan år man mest muligt ud af ChatGPT

ChatGPT Q&A

Hvordan opretter jeg en profil på ChatGPT?

For at oprette en profil på ChatGPT, skal du besøge hjemmesiden openai.com, finde listen ”Products” og gå til punktet ”ChatGPT”. Her trykker du på knappen ”Sign up”, udfylder felterne og så er du i gang.

Er ChatGPT gratis?

ChatGPT er i skrivende stund (april 2023) et gratis værktøj, som alle kan bruge. Der findes dog en betalt version, ChatGPT Plus. Den koster 20$ i måneden og kommer med en række fordele som prioriteret adgang og flere funktioner.

Virker ChatGPT på dansk?

Ja, ChatGPT taler og forstår mange forskellige sprog. Herunder dansk. Faktisk klarer ChatGPT sig så glimrende på dansk, at du ikke behøver kommunikere på engelsk i programmet. Dog er der nogle, der argumenterer for, at ChatGPT er bedre til at forstå og svare på engelsk.

Hvordan ved jeg, om ChatGPT lyver?

Man kan ikke være sikker på, at ChatGPT altid svarer 100% korrekt. Derfor er det bedste, du kan gøre at bruge din sunde fornuft samt kildekritik. I din prompt kan du faktisk bede ChatGPT om kun at svare på ting, som den ved er 100% korrekt, fx ”Jeg vil have at du svarer 100% rigtigt”. Selv hvis du gør dette, skal du dog være klar over, at ChatGPT stadig kan finde på at lyve.

Hvad er reglerne for ophavsret (copyright) på ChatGPT?

ChatGPT genererer tekst baseret på store mængder af data. Sådan tekst bliver altså ikke anset for at være unikt, og derfor er tekster fra ChatGPT heller ikke omfattet af reglerne for ophavsret. Som tekstforfatter er det dog vigtigt at sikre sig, at det man skriver er originalt. Derfor anbefaler vi ikke, at man kopierer tekst direkte fra ChatGPT. Brug i stedet modellen til at lave tekstudkast, som du selv kan arbejde videre med.

Julie Meldgård Nielsen

Forfatter

Julie Meldgård Nielsen

Head of Marketing & Communications
Med en baggrund i marketing og virksomhedskommunikation, jonglerer Julie dagligt med ord for at skabe de inspirerende tekster, du læser her på siden.
< Tilbage

Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.