Gå tilbage
Sådan skal du forholde dig til SMS-konkurrencer, spillelicens og overtakseret SMS’er
  • Jan 24 2014
  • SMS-tips

Sådan skal du forholde dig til SMS-konkurrencer, spillelicens og overtakseret SMS’er


Relevant information om hvordan man skal forholde sig til mobilbetalinger og spillelicens ved sms-konkurrencer, er utrolig begrænset. Det skyldes, at det er utrolig forvirrende at forholde sig til. Vi ser det derfor som vores pligt at redegøre for det på en overskuelig og lettilgængelig måde.

Flere og flere ønsker nemlig at gøre brug af SMS-gættekonkurrencer, og derfor er det nærliggende at få lovgivningen på plads.

 

Du skal være opmærksom på følgende:

  • Vil du gerne lave en SMS-konkurrence og udbyder du en præmie, hvor vinderen af konkurrencen findes tilfældigt? Så kræver det en spillelicens. Dette gør sig gældende ligegyldigt, hvilket medie du anvender til at markedsføre din SMS-konkurrence. Du må tage op til 50 kr. pr. deltagelse og maks. 150 kr. i alt for hele konkurrenceperioden. Dvs. tager du 50 kr. pr. deltagelse, kan og må personen maks. deltage 3 gange.
  • Vil du gerne lave en SMS-konkurrence og udbyder du en præmie, hvor vinderen af konkurrencen findes i en kombination af tilfældighed og færdighed? Så kræver det ikke en spillelicens. Du må dog kun tage 5 kr. pr. døgn i deltagerpris. Til gengæld må personen deltage lige så mange gange han eller hun ønsker. Bemærk, at du i dette tilfælde kun må bruge radio og TV til at markedsføre din SMS-konkurrence.
  • Vil du gerne lave en SMS-konkurrence, hvor en gevinst udloddes og hvor vinderen findes i en kombination af tilfældighed og færdighed? Så kræver det ikke en spillelicens. Deltagerprisen er dog lille, idet du kun må tage den pris, der dækker forsendelsesomkostninger (maks. 1-2 kr.). Personerne må dog deltage lige så meget de ønsker. I dette tilfælde må du kun bruge trykte medier og Internet til at dele din konkurrence.
  • Vil du gerne lave en SMS-konkurrence og udlodder du en gevinst, hvor vinderen af konkurrencen ikke findes tilfældigt men på baggrund af færdigheder? Så kræver det ikke en spillelicens og det gør sig gældende ligegyldigt hvilket medie, du bruger til at markedsføre din SMS-konkurrence. Du må maks. tage 50 kr. i deltagerpris og 150 kr. i alt i hele konkurrenceperioden.

 

Hvis du ønsker at søge om en spillelicens til at afholde sms-konkurrencer, skal du kontakte Spillemyndigheden. Den koster fra 50.000 kr. og gælder i op til et år.

Vi fralægger os ethvert ansvar, da vi blot videreformidler den information vi ligger inde med. Husk at få læst grundig op på lovgivningen og sørg for at kunne dokumentere din SMS-konkurrence over for Spillemyndighederne, hvis du bliver spurgt.

Er du interesseret i at afholde konkurrencer, kan du læse mere om mulighederne med SMS-konkurrencer og indholdstakserede SMS.


Gå tilbage

Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.