Gå tilbage
Case: SMS-beskeder løfter salget med 20 % på Domino's Pizzas kampagner
  • Okt 20 2021
  • Cases

Case: SMS-beskeder løfter salget med 20 % på Domino's Pizzas kampagner


SMS-beskeder har siden 2016 bidraget markant til at øge salget på Domino’s Pizzas mangeartede tilbuds- og branding-kampagner.

Pizzakæden sender to-tre SMS-beskeder ud hver eneste uge via inMobile, og det er noget, der giver resultater, fortæller Mila Hvilshøj, Marketing Manager hos Domino’s Pizza i Danmark.

- Vi oplever, at folk reagerer hurtigt på SMS’er i forhold til alle vores andre marketingkanaler. Vi kan helt klart mærke, at det har en effekt på salget, når vi kører SMS-kampagner, fortæller hun.

 

Store vækstplaner

Domino’s Pizza Enterprises leverer hver dag mad til et væld af pizzaglade verdensborgere. Virksomheden består af over 3.000 restauranter på verdensplan, hvoraf 22 er placeret i Danmark.

Danmark er det land, der bruger SMS allermest, når vi sammenholder med alle vores markeder.

På det danske hovedkontor i København er der store planer om vækst i de kommende år, hvor man sigter mod 150 butikker inden for en ti-års periode - og det skal en stærk markedsføringsstrategi hjælpe med at indfri:

- Vi er både en restaurant- og retailforretning, og der er stor konkurrence på området, så vi skal være agile med nogle ekstra gode tilbud en gang imellem. Her hjælper SMS-beskederne os til at nå hurtigt ud til en stor kundegruppe. Og det giver ofte gevinst, fortæller Mila Hvilshøj.

En af årsagerne til, at SMS virker så godt hos Domino's, skal blandt andet findes i den store åbnings- og responsrate. Undersøgelser viser, at 90 % af alle SMS-beskeder bliver læst inden for tre minutter, mens den gennemsnitlige responsrate på 45 % er markant højere på SMS sammenlignet med eksempelvis emails, der ligger på 6 %. Dette betyder at næsten 3 x så mange læser SMS-beskederne i forhold til antallet, der åbner e-mails.

- Danmark er det land, der bruger SMS allermest, når vi sammenholder med alle vores markeder, som både tæller Australien, Taiwan, New Zealand, Japan og de største nationer i Europa som Frankrig, Tyskland og Benelux-landene. Det er simpelt, det er nemt, vi kan se en stor effekt på salget, og for os som afsender er det også godt, fordi vi har så travlt, og så er det bare hurtigt at skrive en SMS på 160 tegn og sende den afsted, forklarer Marketing Manageren.

 

SMS-beskeder booster salget

En typisk kampagne kan indeholde et "2-for-1-tilbud", et gratis hvidløgsbrød, en dessert med i købet eller særlige weekendtilbud. Domino's sender typisk tre beskeder hver uge til deres SMS-brugere.

Det er omkring 20 % i øget salg, vi oplever, når vi anvender SMS til tilbudskampagnerne.

- Det giver virkelig et boost, hver gang vi bruger SMS, men det kommer selvfølgelig også an på, hvor stærkt tilbuddet er. Hvis vi giver 50 % på en pizza, så vil folk reagere uanset hvad, men de gange, hvor vi kun sender kampagnen ud via mail og ikke bruger SMS, kan vi sagtens se, at der er et lavere salg. Det er omkring 20 % i øget salg, vi oplever, når vi anvender SMS til tilbudskampagnerne. Der er samtidig en rigtig god ROI på SMS-kampagnerne, fortæller Mila Hvilshøj.

Domino's anvender også SMS-beskederne til awarenesskampagner, der kan sætte spot på nye produkter.

- Med SMS’erne kan vi udsende nyheder, som ikke er egentlige tilbud, men når vi gør det, kan vi også mærke en øget efterspørgsel på de pågældende produkter i de følgende dage, forklarer Mila Hvilshøj.

Kunderne kan skrive sig op til at modtage SMS-beskeder, når de lægger en onlinebestilling hos Domino's, og SMS-databasen er som følge heraf vokset med 5 % hver måned siden 2019, hvilket giver marketingafdelingen en stor målgruppe for deres kampagner.

- Man kunne jo godt tro, at det bliver irriterende for kunderne, når vi sender to-tre SMS-beskeder i ugen, men vi oplever, at der er flere, der melder sig til i forhold til frafaldet. Vi har også mulighed for at segmentere i kampagnerne, så vi kan lave lokale kampagner, der kun rammer et specifikt område, men indtil videre har vi kun benyttet os af nationale udsendelser af SMS-beskeder, fortæller Mila Hvilshøj.

 

ISAE-erklæring
Revisionshuset Deloitte fører hvert år tilsyn med inMobile og sikrer, at alle regler omkring GDPR overholdes i forbindelse med behandling af dine data. Der er dermed sikkerhed for, at man som kunde altid overholder gældende lovgivning.

 

Brugervenligt for alle på tværs af landegrænser og systemer

Domino's Pizza Enterprises har europæisk hovedkontor i Holland, hvor den centrale digitale afdeling supporterer alle markeder. Det er herfra SMS-beskederne udsendes via virksomhedens egne systemer. Derfor har inMobile sørget for en integration via API til hovedkontorets systemer, så der aldrig opstår problemer i forbindelse med SMS-kampagnerne:

- Det er super simpelt for mig som marketingchef. Jeg skriver beskederne, mens vores tekniske folk bruger vores eget system, som er integreret med inMobiles til at udsende dem. Det fungerer upåklageligt. Det betyder jo, at vores centrale digitale kontor kan sende SMS’er ud uden at skulle lære en masse nye systemer, fortæller Mila Hvilshøj, der glæder sig til at arbejde videre med SMS-markedsføring og videreudvikle samarbejdet med inMobile som leverandør:

- Vi har et godt partnerskab med inMobile, og de er altid tilgængelige til at yde support, hvis der skulle være det mindste, så det har været meget positivt. SMS er helt sikkert en kanal, vi kommer til at bruge meget mere fremover, efterhånden som vi vækster med flere restauranter, siger hun.

 

Kontakt vores salgsteam i dag og få indsigt i dine muligheder - Chat med salgsteamet her eller kontakt os på tlf. +45 88 33 66 99 eller mail: sales@inmobile.com


Gå tilbage

Prøv inMobile gratis i 14 dage

Du får gratis SMS-beskeder til at teste med og adgang til alle funktioner i inMobile.